Carlsens Tegneserieavis ->
..
Torsdag d. 9 September 2010
    

Tintin-museum på Møllenborg

Permanent udstilling på slottet, der var inspiration for Hergé

Af Steffen Kronborg

Da Hergé skabte slottet Møllenborg, der som bekendt danner rammen om flere af de senere Tintin-eventyr, var det med det smukke Loire-slot Cheverny som inspirationskilde. Faktisk er Møllenborg en helt eksakt kopi af Cheverny - minus de 2 sidefløje - og denne nære sammenhæng mellem virkelighedens og fiktionens bygningsværker har sat gang i kreativiteten hos de forskellige slotsforvaltere. Le Domaine de Cheverny og Fondation Hergé har i fællesskab besluttet at indrette et permanent Tintin-museum i Cheverny-slottets gamle smedje, og der er allerede sat dato på åbningen af museet: 27. juni 2001.


Virkelighedens Møllenborg bliver rammen om permanent Tintin-museum.

Hvis man ikke vil vente så længe, er der mulighed for en museumsoplevelse, som dog smager en smule af Tintin, allerede i efterårsferien. Det er det belgiske tegneseriemuseum i Bruxelles, der 10. oktober åbner en stor udstilling om de 2 flamske serieskabere Bob de Moor og hans søn Johan de Moor.

Bob de Moor kender de fleste Tintin-fans nok som Hergés nære medarbejder, der i en årrække stod for den research og dokumentation, som skulle sikre autenticiteten i Tintin-seriens kulisser. Bob de Moor nåede dog også at skabe en stribe serier i eget navn, bl.a. Barelli og Jan på de syv have. Endvidere færdiggjorde han efter E.P. Jacobs' død Blake og Mortimer-albummet "Professor Satos 3 formler, 2. del".

Johan de Moor kender vi på dansk bl.a. fra serien Kasper Midnat, men hans vigtigste indsats inden for seriemediet er uden tvivl den originale og særdeles vittige La vache, om en hemmelig ko-agent. Derudover har Johan de Moor i øvrigt arbejdet med at føje nye episoder til Hergés klassiske gadedrenge-serie Lars og Lue.

Det er således to prominente skikkelser inden for tegneserieverdenen, man kan møde på Tegneseriemuseets udstilling i oktober, og det forekommer helt rimeligt på denne måde at ville hædre en familie, som i en periode på mere end 50 år har sat sit præg på den belgiske tegneseries udvikling.


(September 2000)

.
• S´janten går på pension efter 50 år med Basserne
• Blondie fylder 70
• Tintin i Iran, Lucky Luke i England og Bilal i USA
• Mis og Fisters far fik årets 'tegneserieoscar'
• Sasmira, Peter Pan - hvor bliver de nye bind af?
• Tintin-museum på Møllenborg
• Thorgal sat i musik
• Franka hitter som samlerobjekt
• Fik du læst?
• Samtaler med Charles Schulz
• Også Frank Miller skal lave bibeltegneserie
• Nye storbynoveller fra Will Eisner
• Verden set fra en D-skål
• Danske læsere vilde med Dragon Ball
• Fik du læst…
CARLSEN, FORLAGET CARLSEN, BØRNEBØGER, BØGER, BØRNEBOG, BABYBØGER, UNGDOMSROMANER, BILLEDBØGER, PIXI,COMICS, TEGNESERIER, MANGA, JAPANSKE TEGNESERIER, DRAGONBALL, YU-GI-OH Udgivelser af børne og ungdomslitteratur. Omfatter alt fra pege/-og faktabøger til tegneserier for børn i alle aldre. Køb vores populære titler direkte online med kreditkort eller bestil og hent dem hos en udvalgt forhandler.
Læs mere om Manga Læs mere om Tintin Læs mere om pixi Læs mere om yu-gi-oh / yu gi oh