Samtaler med Charles Schulz 300 sider om teologi, tegneserier, sport - og livet i almindelighed
Af Steffen Kronborg Interessen for tegneserien Radiserne er ikke blevet mindre efter tegnerens død tidligere på året - snarere tværtimod. Et af resultaterne af denne interesse er udsendelsen af samlinger med hidtil uudgivne Radise-striber, som man netop har set et eksempel på i form af Gyldendals helt aktuelle samling, "Det er for langt ude, Søren Brun!"
Ny amerikansk bog om Charles Schulz og Radiserne.
Et andet udslag af den store interesse for Charles Schulz og hans værk er udgivelsen af en bog på det amerikanske forlag University Press of Mississippi, indeholdende en række samtaler med tegneren. Tegneserieforskeren M. Thomas Inge har samlet og redigeret bogen Charles M. Schulz: Conversations, hvor tegneren over 304 sider taler om teologi, sport, tegneserier - og om livet i almindelighed. Schulz beretter i bogen bl.a.om, hvordan hans eget liv afspejles i seriens personer, og han giver sit bud på, hvorfor Radiserne er blevet en af de mest populære og indflydelsesrige tegneserier nogensinde.
Samtalerne ledsages af et stort antal klassiske striber med Radiserne - værket, som mere end nogen anden serie har påvirket avistegneseriens udvikling i anden halvdel af forrige århundrede.
CARLSEN, FORLAGET CARLSEN, BØRNEBØGER, BØGER, BØRNEBOG, BABYBØGER, UNGDOMSROMANER, BILLEDBØGER, PIXI,COMICS, TEGNESERIER, MANGA, JAPANSKE TEGNESERIER, DRAGONBALL, YU-GI-OH
Udgivelser af børne og ungdomslitteratur. Omfatter alt fra pege/-og faktabøger til tegneserier for børn i alle aldre. Køb vores populære titler direkte online med kreditkort eller bestil og hent dem hos en udvalgt forhandler. Læs mere om MangaLæs mere om TintinLæs mere om pixiLæs mere om yu-gi-oh / yu gi oh