Serie: Fullmetal Alchemist
Navn: Winry Rockbell
Alder: 15 år
Køn: Pige
Race: Menneske
Beskæftigelse: Automail-mekaniker
Hårfarve: Blond
Øjenfarve: Blå
Winry er Elric-brødrenes barndomsven og det nærmeste de to drenge har på familie i deres hjemby. Hun bor sammen med sin hund, Den, hos sin bedstemor, Pinako Rockbell, og har gjort det siden hun mistede sine forældre. De blev dræbt i Ishbahl, hvor de hjalp folk under oprøret. Hun lever og ånder for familiens håndværk, som hun har lært af sin bedstemor, nemlig automails.
Så snart Winry får øje på noget mekanisk, går hun helt i selvsving. Det er selvfølgelig især automails, hun er glad for, men hun går op i al mekanik og elsker skinnende, nyt værktøj og at pille ting fra hinanden og samle dem igen. Hun er en meget talentfuld mekaniker, selvom hun kun er 15. - Det er nemlig Winry, der har lavet Edwards automail, og igennem serien reparerer og opdaterer hun den flere gange, og det er et arbejde, hun tager meget alvorligt.
Winry er loyal og holder meget af Elric-brødrene, vil gerne hjælpe dem og er tit bekymret for dem, fordi de roder sig ud i så mange farlige ting.

Copyright: Bones/Carlsen Manga